BlixBlog

Brev frå Elias Blix til Johan Amundsen 13.04.1859 (utdrag):

Det er jo denne Bog [Fritjofs Saga], som ihøstes gav Løsenet til en Strid, der stadig siden den Tid har opfyldt Avisernes Spalter og sat Sprogmænderne i Fyr og Flamme. Da det er saa sjelden jeg skriver, undskylder Du vel at jeg griber Lejligheden til at sige nogle Ord herom. Bogens Forfatter er den berømte I. Aasen. Født paa Sunmøre og uden anden Lærdom end andre Bondebørn, skrev han for flere Aar [SIC] en liden Gramatik over det sunmørske Maalføre (Dialekt), der blev indsendt til det Kongl. Videnskabsselskab i Trondhjem og gjorde saadan Opsigt at Selskabet strax bød ham Midler til at rejse Landet rundt for at samle Emner til en alm. Gram. og Ordbog over Landsmaalet i hele Norge. Dette gjorde han da og efter 6-7 Aars grundige Samling og dybe Studium udgav han 2 Verker: “det norske Folkesprogs Gram.” og “Ordbog over det n. Folkespr.” der begge vare saa fortrinlige, at selv udenlandske Videnskabsmænd kaldte det et Mesterværk. Videnskabsselsk. optog ham i 1852 som sit ordentlige Medlem; Regjeringen tilstod ham en aarlig Løn til at opholde sig i Kristiania og blot sysle med Studiet af Folkespr. og dets Modersprog: Oldnorsk. Og i Sandhed! Han viste sig denne høje Tillid og Paaskjønnelse værdig; han synes vel at være født Sprogforsker, alle fremmede Sprog han har lagt sig efter, har han ligesom drukket ind; dog er det særlig i det norske at hans Skarpsindighed har bragt fast utænkelige Frugter for Dagen. Danskerne kalde ham “Norges lærdeste og dybsindigste Dyrker af det german. Sprogstudium”. Hans store Idé er da ved fuldstændig Udsondring og kritisk Behandling af hvad der er det fælles for alle Bygdemaal at fremstille et norsk Bogmaal, forstaaeligt for alle Nordmænd. I dette “Landsmaal” har han alt skrevet flere Bøger; og i dette er ogsaa “Fridtjofs Saga”, det er en Bearbejdelse af den oldnorske prosaiske Forælling, ikke af Tegnérs svenske Digt af samme Navn. Selv Norskens Modstandere siger, at Bogens Maal vidner “ligesaa meget om Forfatterens dybe Studium af det Oldnorske, som om hans fine Øre og rene Smag for de vægtigste Ord og mest velklingende Ordlag i det norske Folkemaal” og “at kun én Mand i hele Norge kan bedømme baade Fortrinnet og Vanskeligheden ved et saadant Arbejde, næmlig Hr. A. selv”; her tør de altsaa ikke mukke; men hvad de i Aviserne skrige om, er den “ravgale” Idé at ville forberede et nyt Bogmaal; de sige, Dansken er vort Morsmaal og Landsmaalet blodt “vanslægtede Dialekter,” altsaa omtrent som den jydske Dialekt!! Slige Oplysninger er det Antinorskerne (imod-) har opvartet med i Bladerne, og det uagtet baade den lærde Prof. Munch og Aasen tydelig har bevist, at det er 2 ligesaa forskjellige Maal som Dansk og Svensk, og hvo tvivler da om, hvilket af disse 2, der er norsk! Dette er Sagens nuværende Stilling; Aasen svarer næsten aldrig i Avis, da han anser det bedre at arbejde end at kjævle med forskruet Blindhed og Vankundighed. Du vil vel kalde mig en Ultranorsk, og det for [SIC] saa være, men det er mit faste Haab, at vort Maal vil sejre da Landets bedste og lærdeste Kræfter have laant det sin stærke Arm. Og Aasen er ikke alene; nej mange af vore yngre Videnskabsmænd have leveret vægtige Indlæg i Striden, og Modstanden er for det første forstummet. Overretssagføre A. O. Vinje, Telemarking af Fødsel, udgiver allerede en Avis (“Dølen”) i en lignende Dialekt; jeg holder Bladet, og det huger mig godt. - Maaske ved Du alt dette før, og har jeg saaledes kjedet Dig ganske forfærdelig; men, tilgiv! Du ser jo jeg er “Norskhedsmand, ialfald i Meningen; thi ellers kan jeg desvære kun lidet gagne.

Og argumenta i målstriden har ikkje forandra seg mykje på 144 år.

Send ein kommentar.