BlixBlog

Eg har tidlegare sitert høgre-historikaren Yngvar Nielsen sin karakteristikk av nordlandsstudentane på 1860-talet. Nielsen har vore julelesnaden min i år. Skildringane hans av det politiske og det akademiske livet i siste del av 1800-talet er svært interessante, dels fordi dei byggjer på dagboksnotat, dels fordi Nielsen skriv historie frå taparens synspunkt. Eg manglar enno to band av minnebøkene hans, Fra Johan Sverdrups Dage (1913) og Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv (1909). Her kjem nokre viktige lesefrukter frå det eg har fått med meg:

I En Christianiensers Erindringer fra 1850- og 60-Aarene (1910) fortel Nielsen (s. 238-239) at han hausten 1861 var aktiv målmann! Son hans, Roar Tank, gjev enno nokre opplysningar om dette i Idyll og arbeidsår: Professor dr. Yngvar Nielsen og hans krets (1956) (s. 35-37). Yngvar Nielsen er faktisk ei av dei viktigaste kjeldene når det gjeld det første "mållagsarbeidet" i hovudstaden. Elias Blix nemner han ikkje i denne samanhengen. Det er ikkje heilt klårt kor tidleg Blix kom med i det organiserte målarbeidet.

Under Oscar II's Regjering: Oplevelser og Optegnelser 1872-1884 (1912) er sterkare politisk ladd enn det første memoarbandet. Her nemner Nielsen Elias Blix ved fleire høve:

a) I samband med den politiske usemja innan Videnskabsselskabet hausten 1883, etter at filosofiprofessor Monrad hadde skrive den berykta "statskuppartikkelen" i Morgenbladet (s. 204).

b) I samband med Ole-Jacob Brochs mislukka forsøk på å skipe regjering under krisa i juni 1884 (s. 289):

Broch havde nu atter faaet to Neier, først fra Biskop Hvoslef, som paaberaabte sig Helbreds- og politiske Hensyn, og dernæst fra Justitiarius Broch, medens han selv var uvillig til at forhandle med Professor E. Blix, der blev foreslaaet af Venstre.

Blix var altså på tale som statsrådsemne alt på dette tidspunktet.

c) Frå tida rett før Johan Sverdrup skipa regjeringa si:

Det var indholdsrige Dage, disse sidste i Juni 1884, og mine Optegnelser fra dem er i tilsvarende Grad omfattende. Her er atter noget af dem: "27 Juni. - - - Professor Monrad nærede idag stor Frygt for, at Jakob Sverdrup, naar han kom ind til Stockholm, vilde gaa Kongen og Dronningen altfor meget under Øinene. Monrad havde som hans Lærer egentlig ikke havt noget at klage over ham. Men Kammeraterne havde aldrig rigtig kunnet udstaa ham, hovedsagelig paa Grund af Mandens Lyst til at insinuere sig hos [Skolebestyrer] Hartvig Nissen. Monrad mente, at Blix i Kirkedepartementet vilde være aldeles uskadelig for de kirkelige Interesser, men derimod komme til at lægge sig paa Agitation for Maalsagen.

Like politisk er Da Unionen skulde briste: Oplevelser og Optegnelser 1890-1895 (1915). Her refererer Nielsen rykte om at Blix, som var statsråd i åra 1884-1888, var aktuell kandidat til ein statsrådspost ved fleire seinare høve:

a) Johannes Steen skipa si første regjering i mars 1891. Her vart W. A. Wexelsen kyrkjeminister, etter at Nielsen i dagboka for 3. mars har notert:

Imidlertid gaar Rygtet, at Blix og Kildal, som allerede skal have givet sit Jaord, har trukket sig tilbage ...

b) I mai 1893 kom Emil Stang (Høgre) attende som statsminister, og Blix' ven A. Chr. Bang vart kyrkjestatsråd. Men deira felles nordlandsven Sivert Nielsen - og kan hende Blix sjølv - hadde hatt andre forventningar, om ei mindre utskifting innan Steens ministerium:

2 Juni. Om Aftenen den 29de var jeg hos Professor Bredo Morgenstierne sammen med Stang, Hagerup og Bang, som alle lod til at være ved godt Mod. Bang sagde, at han havde gaaet til Sivert Nielsen som en god Ven for at meddele ham sin Udnævnelse, men at denne havde modtaget ham uvenlig, hvilket ledede til et fuldstændigt Brud mellem dem. Bang var nu ikke naadig i sine Udtalelser om den anden.

Bang bestyrkede end mere, hvad jeg ogsaa har hørt fra andre Kanter, at Ministeriets Dannelse 2 Mai havde forpurret Sivert Nielsens Planer. Han havde ikke tidligere af sit Parti faaet Tilladelse til at modtage Kongens Anmodning. Men naar den tidligere Regjering 3 Mai havde faaet Stortingets Tillidsvotum og derpaa var blevet staaende, var det Tanken, at der skulde foretages nogen Personalforandringer, hvorved Sivert Nielsen og Blix skulde have faaet hver sin Taburet. At denne Plan røg i Lyset, har selvfølgelig vakt megen Ærgrelse.

Send ein kommentar.