BlixBlog

To nettverk var særleg viktige for den unge Elias Blix i studietida på 1860-talet. Eg har introdusert det eine, det nordnorske. Det andre er det nynorske. Blix må ha kome med i dette nettverket svært tidleg i Kristiania-tida. Dølen heldt han alt i Tromsø, sannsynlegvis frå starten i 1858. Korleis den personlege kontakten med Vinje vart etablert, veit eg ikkje. Men det første trykte arbeidet av Blix eg i det heile kjenner, "Frettnader um Livet i Nordland", stod (anonymt) på trykk i Dølen alt i slutten av 1860.

To andre sentrale personar i nettverket av tidlege landsmålsfolk i hovudstaden var Hans Ross og Ivar Aasen sjølv. Desse to stod sentralt i eit av dei tidlegaste organiserte tiltaka i målrørsla. Hausten 1861 møttest eit meir eller mindre formalisert "Maallag", først heime hos Hans Ross, seinare i Studentersamfundets lokale. Etter Aasen si dagbok ser det ut til at laget har hatt samlingar mest kvar laurdag frå 5. oktober 1861 til påska 1862. Så nemner dagboka nokre "Maallag" att frå 3. november 1862, men det siste i denne sekvensen er "Et lidet Maallag" 4. februar 1863. På dette punktet er det at Yngvar Nielsen overraskande kjem til som ei viktig kjelde til det indre livet i "Maallaget". Det aktuelle avsnittet i En Christianiensers Erindringer lyder slik:

Til alle andre Adspredelser i dette Semester [hausten 1861], medens jeg tog tredie og sidste Afdeling af Anden Examen, kom endnu min Deltagelse i en Forening af Maalmænd. Min stærke patriotiske Begeistring havde hurtig ført mig op i den Retning, kanske nærmest gjennem mit Bekjendtskab med Marius Nygaard, og det varede ikke længe, inden jeg var optaget i den ivrigste Kreds, om selve Ivar Aasen som Midtpunkt. Der stiftedes en Maalforening, der senere kaldtes Maalfelaget, og som havde sine Møder hos Cand. theol. Hans Ross, paa hans Værelse i en Gaard paa Carl Johans Gade, den samme som nu tilhører Grand Hotel. I mine Notitser findes omtalt et Møde Lørdag 5 Oktober, hvori 33 deltog, medens "flere var hindret fra at møde, deriblandt K. A. Winterhjelm." Ivar Aasen oplæste en liden Skisse, som han havde kaldt Yver Jostedalsbreden, og som gjorde megen Lykke. Skuespiller Georg Krohn læste derefter op et Stykke af 1001 Nat, som en af hans Venner, Grieg, havde oversat paa Maalet. Næste Møde holdtes 12 Oktober, og derefter samledes vi 20 Oktober, da Tallet var steget til 36. I disse to Møder havde Krohn læst mere af 1001 Nat, Qvam, den senere Statsminister, havde fortalt noget fra Bolkesjø, og Nygaard havde læst op af Olavssagaen.

I November og December holdtes Møderne i en af Salene i Studentersamfundets Restauration. Her fortsattes der som Regel med Oplæsning af Reiseskisser paa Maalet bl. a. af Eberhard Nielsen, senere Politimester paa Kongsberg. Ivar Aasen underholdt os i denne Tid med at læse op af en populær Encyklopædi, som han havde skrevet sammen; det var Fysik og Astronomi paa Maal, og dermed underholdt saa den store Sprogforsker os. I dette Semester begyndte ogsaa A. O.Vinje at komme i denne Forening. Men han var der ikke regelmæssig. ... Hvad mig selv angaar, holdt min Interesse for denne Sysselsrettelse med Maalet, i Form af populære Encyklopredier og Oversættelser fra 1001 Nat, sig ikke længe. Under et Ophold i Bergen i den paafølgende Sommer sagde jeg til mine Venner blandt Maalfolket, at de ikke længer maatte gjøre Regning paa mig, og siden vendte jeg aldrig tilbage. (s. 238)

Vel, Y. Nielsen var ivrig nok så lenge det stod på. Sonen Roar Tank refererer dette avsnittet frå dagboka til faren - på landsmål!

Den 20. October 1861. I Maalfelaget ero me nog no 36. Dei siste gongerne, me hava voret dar, hava Krohn, Qvam og Nygaard leset upp fleire stykkje i maalet. Krohn las meir af "1001 nott", Qvam las nokot upp fraa Bolkesjø og Nygaard nokot af Olafssogo. Den 5. for Ole Bull ut til England med eimbaaten "Scandinavian". Med dan same eimbaaten foro nog og dei tvo morsyste[r]ne mine Thora og Helga til England fraa Kristiansand, no sist. . . . Den 6. November 1861. I Maalforeningens sidste Møde oplæste Ivar Aasen en populær Fysik og Astronomi. Senere ud paa Aftenen, efterat jeg var gaaen i Studentersamfundet, oplæste ogsaa Skuespiller Krohn Noget. Møderne holdes i Studentersamfundets Gaard, i den inderste af de 3 Sale i Restaurationslokalet. (R. Tank, Idyll og arbeidsår, s. 35)

Verken Nielsen eller Aasen nemner Elias Blix i samband med denne krinsen. Første gongen Blix er nemnd med namn hos Aasen ser ut til å vere ei innførsel i dagboka 26. februar 1865: "Hos Bliks [SIC]". Men han har nok vore der, utan å gjere mykje ut av seg enno. Han omtala dette forumet seinare:

Paa aarsmøtet [i Det norske Samlaget] 1897 heldt professor Blix ein tale fyr dette "fyrste maallaget i Kristiania", "som Hans Ross var far fyre". (T. Mauland, "Det norske samlaget 1868-1908," Syn og Segn 12 (1908), 225-262.

"Mållaget" hadde tydelegvis ikkje noka lang levetid. Eg har enno ikkje klårt for meg kor aktiv Blix var i dei uformelle nettverka seinare på 1860-talet, som dei såkalla "Kvervingsdrykkjone" og "Døleringen". Men i "Det norske Samlaget" er han i alle fall på plass frå starten i 1868, jamvel i styret. Der finn vi òg ein svært nær ven frå det nordnorske nettverket i hovudstaden. Carl Johan Nielsen har ein viktig plass i Elias Blix' biografi. Han skal kome att ved mange høve.

Send ein kommentar.