BlixBlog

Av brev frå Elias Blix til Johan Amundsen, 16.12.1864 (NBO ms. fol. 688)

Det vil efter dette vistnok klinge utrolig for Dig, naar jeg nu fortæller, at jeg siden Septbr 1863 i bogstavelig Forstand ikke har været frisk en eneste Dag. Vel har jeg den hele Tid været oppe og læst (sc: undervist) mine 2 Timer daglig paa Nissens Skole; men dermed har Du da hele min Dagsgjerning angivet, medens mit eget Studium bogstavelig har hvilet, da min Doktor i det sidste Aar aldeles har forbudt mig at studere; nu er jeg det [SIC] vel noget bedre og jeg har igjen saa smaat begyndt at læse paa Theologien, men tør dog ikke gjøre mig noget Haab om at blive fuldkommen. Den Sygdom, jeg lider af, er almindelig Nervesvaghed (rimeligvis en Følge af tidligere Overanstrængelse); saalænge jeg gaar og driver, føler jeg mig nok saa stærk og rask (i Sommer var jeg endog en Fodtur til Fjelds oppe i Thelemarken); men saa snart jeg sætter mig til at arbejde lidt anstrængt, er jeg strax klar og udmattet – og saa maa jeg ud og gaa en lang Tur, inden jeg igjen kan tage Arbejdet fat. Nu er det vel saa, at en Sygdom ikke kan siges ret og slet at være et Onde, men meget mere et nødvendigt Led i den menneskelige Opdragelse og Optugtelse i Sandheden, og saaledes har den da, som jeg tør haabe, heller ikke været uden gavnlig Indflydelse ogsaa for min Theologi – men med den theologiske Examen har det under saadanne Forhold lange Udsigter; jeg har endnu ingen Mening om, naar jeg kan blive færdig med den – at sige hvis det da bliver nogensinde; dog derpaa lægger jeg nu liden Vægt. Gud har nu givet mig et Vink om, at han maaske snart vil have mig op til en anden Examen – maatte jeg bestaa den, og min Sygelighed ikke være uden Gavn for den – da har jeg heller ikke i det sidste Aar levet forgjeves. – Da jeg, som sagt, endnu aldrig har holdt Sengen, ja ofte endog kan være temmelig rask, naar jeg blot er i tilbørlig Bevægelse, og da jeg som alle nervøse Mennesker ser taalelig godt ud, saa kan jeg godt foklare mig, at Folk herfra har fortalt Dig, jeg var frisk; det er kun mine nærmeste Venner, som kjender noget til min Sygdom; jeg ynder overhoved ikke videre at gjøre Alle og Enhver bekjendt med et Forhold, der kun har Betydning for mig selv. –

Det har lege i lufta lenge, har det ikkje? Før eller seinare måtte det gå gale. Det er mykje aktuell lærdom i dette brevet. Ta deg ein lang tur ut i dag, så du får "tilbørlig Bevægelse".

Send ein kommentar.