8.3.04
Rode
Ein person frå Tromsø-tida ser ut til å ha hatt meir å seie for Elias Blix enn nokon annan: Seminarstyraren Christian Ludvig Rode (1812-1885). I studietida til Blix var han residerande kapellan i Lier. Det var jo ikkje langt frå Kristiania, og nordlandsstudentane heldt kontakten. Mellom anna vart det samla inn mellom tidlegare elevar til ei gåve:
Blix hadde eit særleg nært tilhøve til Rode. Men eg undrar meg mykje over framstillinga til Bolling på s. 32:
Send ein kommentar.
TilVel, Amundsen fekk ikkje dette brevet i mai 1860, men som vedlegg til brevet frå Blix 2. februar 1861.
Hr. Kirkesanger J. Amundsen!
Som Deltager i det forrige Aar indsamlede Bidrag til en Gave for Seminarbestyrer Rode underrettes De hermed om Sagens Udfald.
Fra 36 af Rodes Elever indkom ca. 40 Spd. De i Kristiania boende Ydere valgte 3 af sin Midte til at sørge for det indkomne Bidrags Anvendelse. Man bestemte sig for en Sølvkande, tjenlig saavel til The som Kaffekande; den kostede 48 Spd. 84 S. og blev forsynet med Indskriften: "Til Christian L. Rode fra hans fordums Elever ved Tromsø Seminarium 1859." - Kort før Jul blev den overbragt Rode ved en af de 3 Ovennævnte. Overbringeren henvendte sig til Rode med nogle Ord, hvori han ytrede, at han stod der paa hans fordums Elevers Vegne. Disse, som stedse med Højagtelse, Kjærlighed og Taknemmelighed erindrede Pastoren fra de Dage, da de ved Seminariet nøde hans Vejledning, havde søgt at bive disse deres Følelser et Udtryk ved den Gave, han nu overrakte ham. Den var imidlertid ubetydelig; man haabede, at Pastoren deri kun vilde se et ringe Forsøg paa at tolke ham deres velmente Følelser. Kunde den bidrage noget hertil og derved bringe ogsaa Pastoren til med Glæde at erindre sig de Dage, hvorom den skulde minde, da var Givernes Hensigt opnaaet. -
Rode takkede rørt for Gaven, idet han modtog den. Det var ham altid inderlig kjært at vide, at Seminaristerne erindrede ham, ligesom han dem, med Kjærlighed; og der maatte derfor nu glæde ham særdeles at se dette Bevis paa, at de fandt sig tilfredse med den Vejledning, han havde kunnet give dem. - Hvad en Gaves Størrelse angik, da var denne ikke et Udtryk for det Sindelag, hvoraf Gaven fremgik, men for noget ganske andet, nemlig Givernes større eller mindre Evne. I denne Henseende var han snarere bange for, at dens Værdi var for stor, da han jo vel vidste, at de fleste af Giverne levede under trykkende pekuniære Forhold. - Han erklærede, at Erindringerne fra den Tid, han var Lærer ved Seminariet hørte til hans kjæreste Minder. Tilsidst bad han Overbringeren at frembære for enhver Yder hans varmeste Tak og hans egen og Familiens venlige Hilsen. -
Og denne Opfordring er det Undertegnede en Glæde herved at kunne efterkomme. -
Kristiania, i Maj 1860 Venskabelig
E. Blix. O. T. Olsen. Johan Olsen.
Blix hadde eit særleg nært tilhøve til Rode. Men eg undrar meg mykje over framstillinga til Bolling på s. 32:
Til femtiårsdagen hans [Rodes] i 1862 samla læresveinar frå dei åtte åra han hadde vore seminarstyrar ei heidersgåve som Elias Blix fekk den æra å bere fram på Sylling prestegard.For min del finn eg berre ei elevgåve omtala i kjeldene. Men den er datert 1859/60, har ikkje samband med 50-årsdagen til Rode i 1862, og det var ikkje Elias Blix som overrekte den, men Johan Olsen. Brev til Amundsen 02.02.1861:
De 3 Medlemmer, der valgtes til at vælge Gaven, var: Ole Tobias Olsen, Johan Olsen og jeg. Johan Olsen bragte den ud til Rode, da O. T. Olsen var bortrejst i Julen og jeg - som mældt - laa syg.Derimot fortel Blix i same brevet at han tilbringa julehelga 1861 heime hos Rode.
Send ein kommentar.