BlixBlog

Om religionsundervisningen i gymnasierne:
Erklæring fra religionslærerne i gymnasierne dhrr. Dr. E. Blix og pastor B. Krogh. [utdrag]

Det er med oprigtig glæde, vi erfarer, at det kgl. departement har taget spørgsmaalet om religionsundervisningen ved vore gymnasier under overveielse, da vi i alt væsentligt deler hr. biskopens mening angaaende det i flere henseender lidet tilfredsstillende ved den nuværende ordning af denne undervisning og følgelig ikke kan andet ene yde kirkestyrelsens bestræbelser for en forbedring i det bestaaende vor varme tilslutning.
---
Efter det anførte maa derfor bestræbelserne for en forbedring i det bestaaende efter vor mening rettes mod det dobbelte formaal dels at skaffe tid til en grundigere og sikrere tilegnelse af det i middelskolen meddelte lærestof og navnlig da af troeslæren, og dels til at tilveiebringe de fornødne hjælpemidler til en frugtbarere anvendelse af den nu til religionsundervisningen i gymnasierne bestemte tid. Hvad det første punkt angaar, tror vi, at det mindste , som maa fordres, er, at der aabnes eleverne adgang til i alle fald at vedligeholde de tidligere erhvervede kundskaber i den kristelige troeslære ved en grundig repetition af den i middelskolen brugte lærebog. Kunde man saa ved siden deraf vinde plads for en udfærligere gjennemgaaelse af bibelhistorien, vilde det naturlig være saa meget bedre.

Derimod stiller det sig for os mere tvivlsomt, om man under forudsætning af, at den fornødne tid kunde opdrives, bør tilraade indførelsen af en ny, mere tidsmæssig anlagt lærebog. Vi er for vor del tilbøielige til at tro, at man vilde kunne udrette fuldt saa meget ved en fornyet og grundigere gjennemgaaelse af Pontoppidans forklaring. I og for sig anser vi ikke en lærebog med mere dogmatisk tilsnit som fortrinlig egnet til paa det her omhandlede alderstrin at befordre enten en dybere forstaaelse eller en frugtbarere tilegnelse af den kristelige sandhed. Spørgsmaalet er for os væsentlig et rent praktisk, som først med bestemthed kan besvares, naar en brugbar lærebog af den antydede art foreligger. Saa god kunde en saadan bog vistnok blive, at den ubetinget burde foretrækkes for Pontoppidan; men med den tidligere erfaring for øie anser vi det for en fuldt saa nærliggende mulighed, at den kunde faa en form der snarere vilde vanskeliggjøre tilegnelsen og svække interessen og saaledes skade istedenfor at gavne. Vi ved i alle fald, at flere dygtige og erfarne lærere med os deler overbevisningen om, at den ældre latinskole i de senere aar formaaede at bringe mere ud af undervisningen i de øverste klasser ved en grundig repetition af "forklaringen" end tidligere ved de mere systematiske lærebøger, og at det derfor var til ubetinget gavn for religionsundervisningen, at de ældre "lærebøger" eller "omrids" blev afskaffede.

Dog dette er altsammen kun ønsker, hvis opfyldelse er betinget af, at vor skolestyrelse kan skaffe religionsundervisningen et forøget timetal. Men hvad der ogsaa uden dette kan gjøres, og som derfor for tiden maa opstilles som det første og mest paatrængende krav, er, at der snarest mulig sørges for udarbeidelsen af en for vore gymnasier og navnlig latingymnasiet afpasset forklaring over et af evangelierne.

----------
F. Gjertsen og M. Gjør, Indbydelsesskrift til den offentlige examen i juni og juli 1878 ved Gjertsens skole for den høiere almendannelse (Kristiania: Fabritius, 1878), s. 40-43.

Elias Blix var religionslærar ved Gjertsens skole i åra 1874-1879. Her underviste han i religion i middelskolen og gymnaset.

Det er sannsynleg at det er kollegaen hans, B. Krogh, som førte denne høyringsfråsegna i pennen. Blix skreiv konsekvent substantiv med store forbokstavar (men det kan jo hende skolemeister Gjertsen var streng med rettskrivinga ...). I alle høve, her ligg det føre ein pedagogisk prinsipptekst Elias Blix har sett namnet sitt under, og det er interessant i seg sjølv.

Heile teksten (.pdf-fil).
Send ein kommentar.