BlixBlog

Arminianismens Historie og Betydning for Kirken.

---
Først i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede udbryder der en egentlig Lærestrid i den reformerte Kirke, den saakaldte arminianske, og denne drejer sig da om det Punkt, som indenfor det calvinske System har den største, mest centrale Betydning, Læren om Naadevalget.

Den calvinske Prædestinationslære var vel i det Væsentlige optaget i alle reformerede Bekjendelser, men ikke overalt blev den i Praxis gjort gjeldende med lige stor Skarphed og Konsekvents. --- Saadanne forskjellige Opfattelser føre nu til Sammenstød og Stridigheder, der tildels faa en stor Betydning for den reformerte Kirke. Den vigtigste af dem udbryder i Nederlandene i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede. – Jakob Arminius var fra 1603 Professor i Leyden. Man vidste, at han hyldede den laxere Opfattelse af Prædestinationslæren, og Tilhængerne af det andet Parti foranledigede ham til at udtale sig nærmere om dette Punkt, hvorved det viste sig, at han meget stærkt har afsvækket den absolute Prædestinations Begreb.

--- Arminianismen blev fordømt og dens Tilhængere udstødte af Kirken. --- Dermed var nu Striden afgjort, men Arminianismen var dermed ingenlunde tilintetgjort. Tvertimod faar den endog fra nu af den største Betydning. Dens charakteristiske Ejendommelighed er herefter ej saa meget dens Lære om Naadevalget som meget mere dens Stilling til Kirken og dens Bekjendelse i det hele. Dens Løsen bliver den Enkeltes Frihed for al Symboltvang og navnlig den fri Forsknings Ret. Arminianerme optræde som den videnskabelige Friheds begejstrede og ensidige Talsmænd. ---

----------------------
Det teologiske fakultet, skriftlege svar til teologisk embetseksamen våren 1866
1121. Elias Blix

Eg har ikkje undersøkt kva for lærebøker Elias Blix las i kyrkjehistorie, men det stod tydelegvis mykje meir der om nederlandsk kyrkjehistorie på 1600-talet enn i nokon av mine lærebøker til teologisk embetseksamen. Emnet er meir sentralt enn det kan sjå ut til ved første augekast; arminianismen byggjer på mange måtar bru frå renessansehumanismen på 1500-talet til den kritiske vitskapen på 1700- og 1800-talet. Framstillinga til Blix er solid og detaljrik. Han hugsar godt namn og årstal, samspelet mellom religion og politikk gjer han godt greie for, men sjølve hovudsaka, stridsspørsmålet som galdt læra om nådevalget eller predestinasjonen (det at Gud på førehand har valt ut dei som skal verte frelste - og, i nokre utgåver, bestemt kven som skal gå fortapt) er kan hende litt uskarpt framstilt.

Heile eksamenssvaret (.pdf-fil)
Gårsdagens Blix/Førre eksamen (dogmatikk).
Send ein kommentar.