BlixBlog

Septuagintas Oprindelse, Beskaffenhed og Betydning.

---
At ej den hele Oversættelse kan være af en og samme Forfatter, fremgaar klart af de enkelte Bøgers meget forskjellige Beskaffenhed. Pentateuchen er den Del, som er oversat med størst Troskab og Takt og Sprogkyndighed. De historiske Bøger røbe meget mindre Omhu og kun tarvelig Indsigt i det Hebraiske. I Profeterne er Friheden og Vilkaarligheden endnu større, og gaar navnlig i Jeremia over alle Grændser. Af de poetiske Bøger er Proverbia bedst oversat, Psalmerne derimod uden Aand og Poesi, Oversættelsen af Daniel endelig mere en Omskrivning end en Oversættelse. ---

Septuaginta afviger saaledes betydelig fra Originalen. Dens Afvigelser bestaa dels, som allerede berørt, i en altfor stor Frihed, idet den oftere oversætter omskrivende og forklarende og mere søger at gjengive Meningen end den ligefremme Betydning af de enkelte Ord; dels deri, at den læser anderledes end den almindelige Text, og dels endelig deri, at den ej sjelden tillader sig rent vilkaarlige materiale Ændringer. Saaledes forandrer den i Lighed med den samaritanske Text, dog med ejendommelige Afvigelser, Levealderen for de ældste Patriarcher fra Seth til Floden (Gen 5) og ligesaa i Sems Linje (c. 11). Den udfylder af og til Slægtregistrene og forandrer endelig undertiden Ordenen indenfor de enkelte Bøger, saaledes navnlig i Jerem.

------------
Det teologiske fakultet, skriftlege svar til teologisk embetseksamen våren 1866, 1121. Elias Blix

I tillegg til å tolke ein tekst frå det gamle og ein frå det nye testamente, måtte kandidatane ved teologisk embetseksamen skrive ei oppgåve innan dei såkalla "innleiingsdisiplinane" i bibelfag. Septuaginta er det tradisjonelle namnet på den gamle greske omsetjinga av det gamle testamentet. Elias Blix har levert ei god oppgåve, som gjer greitt greie for vurderinga av Septuaginta midt på 1800-talet. Nett difor er det interessant å sjå kor mykje som faktisk har endra seg gjennom seinare forsking. Skilnadene mellom den tradisjonelle hebraiske teksten og den tradisjonelle greske får Blix greitt fram. Men i dag er forklåringane langt meir nyanserte. Når det gjeld Daniel, har Blix rett i den negative vurderinga av den greske omsetjinga. Og det finst mykje "nonsense in the Septuagint" (tittel på ein enno uskriven artikkel av Emanuel Tov, ein av verdas viktigaste Septuaginta-forskarar i dag – han skal ha ei stor mappe med materiale til temaet). Men funn av tidlegare ukjende hebraiske bibelmanuskript, mellom anna i Qumran, har vist at mange skilnader skuldast at Septuaginta har omsett ein hebraisk tekst som såg annleis ut enn den tradisjonelle. Ved fleire høve ser det ut til at Septuaginta-variantane representerer ein eldre og betre tekst enn den tradisjonelle.

Heile oppgåva (.pdf-fil)
Førre eksamen (GT).
Gårsdagens Blix.
Send ein kommentar.