BlixBlog

Soknepresten i Gildeskål, Peter Andreas Berg, til Tromsø Stiftsdireksjon, 10. mai 1853

Tilfølge Begjærende af samtlige Vedkommende har jeg herved den Fornøjelse til den høye Stiftsdirection at indkomme med ærbødigst Andragende for tvende saare haabefulde Ynglinge, Elias Blix Pedersen Vaag og Hans Nicolai Hansen Sør-Sandnæs, begge her af Præstegjeldet, om at tilstedes Optagelse som Alumner ved Tromsø Seminarium, naar næste Skoleaar tager sin Begyndelse. Herhos skal jeg tillade mig at føje nogle Bemærkninger, anbelangende enhver af Aspiranterne især.

1.) Elias Blix, der er lidt over 17 Aar gammel, er født af Forældre, som endnu leve og befinde sig i taalelig god Formuesforfatning. Allerede som Barn skal han have lagt et mere end almindelig godt Nemme for Dagen og en stor Lyst til Bogen, som siden ogsaa altid har været ham kjær. Under mine Skoleexamina blev jeg snart opmærksom paa Drengen, som efter min Formening var udrustet med ualmindelige Aandsevner, og vilde have hans Forældre til at holde ham i den faste Skole, saaofte den var i Virksomhed, men dertil var de ikke at formaa. Imidlertid havde jeg Sommeren 1851 i ham en særdeles flink Confirmant. Paa saagodt som ganske egen Haand har han erhvervet sig tæmmelig Færdighed i Skrivning og Regning, ligesom han hellerikke er blottet for Kundskab i Historie. Hans moralske Forhold har været exemplarisk. Med en livlig Aand forener han et fromt Sind, hans Aasyn er aabent, hans Blik fast og hans Væsen intagende. Med sin forherskende Lyst til boglige Beskjæftigelser bør det saaledes være Føje til at haabe, at han vilde blive en duelig og dygtig Lærer i Skolen, et Formaal hvortil hans Sind og Hu staaer. -

2.) Hans Nicolai, er ligeledes kun i sit 18de Aar. Hans Forældre leve under mindre gunstige Formuesvilkaar. Om han end ei er saa fortrinlig udstyret med Hensyn til Aandsevner, som Førstnevnte, saa har han dog et godt Hoved. I 1852 blev han confirmeret med udmærkede Christendomskundskaber. Ogsaa han har fra Barndom op havt stor Lyst til Bogen, som endnu er hans kjæreste Beskjæftigelse. For Religionen nærer han den dybeste Høiagtelse; hans Ansigt er alvorligt, hans Sind stille og hans Væsen noget tilbageholdent, dog ikke forknyt, hans moralske Forhold udmærket godt. Udentvivl ville han blive en velskikket Skolelærer, naar han dertil fik den fornødne Dannelse.

Idet jeg herved henstiller disse Aspiranters Sag til den høye Stiftsdirections kyndige Afgjørelse, tillader jeg mig at bemærke, at Gildeskaal aldrig, siden Seminariets Oprættelse (1827?), derhen har sendt noget Subject til Oplærelse; og saaledes ikke har havt Andeel i de Fordele, som flyde af, at en Menighed erholde seminaristisk dannede Skolelærere, som ere fødte og opvoxne i dens eget Skjød og saaledes allerede ved deres Ansættelse have levet sig ind i de locale Forholde, Sædvaner og Skikke, som jo altid ere forskjellige paa de forskjellige Steder. Det kan vel være saa, at ovennevnte Aspiranter ei endnu har tilfulde den Alder, som er fastsat for Alumners Optagelse i Almindelighed, men paa den anden Side kan det formentlig heller ikke være gunstigt, at flere Aar hengaae efterat de ere confirmerede inden deres Optagelse, i hvilken Mellemtid de, beskjæftigende hovedsageligen med materielle Sysler, det Lærte glemmes og Sind og Hu bortdrages fra deres egentlige Bestæmmelse. Og hvad de her angjældende Subjecter in specie angaaer, da troer jeg ikke de skulle komme til at mangle den fornødne Stadighed og Alvor, om de end i en ung Alder fik Ansættelse som Skolelærere. Sluttelig maa jeg ogsaa tillade mig at tiljøye, at Gildeskaal Præstegjeld ingen omgaaende Skolelærer har med seminaristisk Dannelse, da ingen Saadan har været at bekomme.

For det Tilfælde, at kun En af de nævnte To kan tilstedes dennegang Optagelse i Seminariet, skulde jeg tillade mig at foreslaa, at Elias Blix bliver den Foretrukne, baade fordi hans Aandsevner utvivlsomt ere hans Rivals overlegne, og fordi han er et Aar ældre Confirmant, samt endelig ogsaa fordi han i længere Tid end Hans Nicolai har sat sin Forlængsel til at komme ind paa Seminarieskolen, eftersom en højere Skoleunderviisning desverre vel ei vil times ham. Næste Aar burde Hans maaskee kunne gjøre sig sikkert Haab om Optagelse.

Sitert etter kopiboka for soknepresten i Gildeskål, i Statsarkivet i Trondheim.

Og denne teksten var verd heile Trondheimsturen. Eg har ikkje sett den på trykk nokon stad tidlegare. Berg fekk det som han ville. Elias Blix vart elev ved seminaret i august 1853, medan Hans Nicolai følgde året etter.