17.2.06
Nye Tider
Fred er komen, Fridomen er grunnfest i gamle Norig,
me hev fenget Johan Sverdrup til Ministar.
Torsdag den 26de Juni Kl. 12 utnemnde Kongen:
Til Statsministar:
Johan Sverdrup, Statsministar i Kristiania.
Generalkonsul Ole Richter, Statsministar i Stockholm.
Til Statsraadar:
Landsdomar Ludvig Daae.
Landsdomar Aimar Sørensen.
Prest Jakob Sverdrup.
Bonde Baard Haugland.
Byrettsdomar Jakob Stang.
Professor Elias Blix.
Lensmann Arctander.
Den tiande er inkje utnemnd endaa.
Det utrulege hev hendt, me kann inkje Gud fulltakka.
Norig hev vunnet att sin Heider fraa forne Dagar, inkje med blodugt Sverd, men med Sanning og Retts gjæve Vaapen.
Fremst skrid no Norig millom Nordlandi, no er me kanskje det friaste Folk i Verdi.
No vert her sælt i gamle Norig, no skal me byggja paa heimleg Tuft.
No skal Kvarmanns Dugleik finna sin Plass; no skal kvart sant Krav i Folket koma til sin Rett.
Det som Mannsaldrar hev stridt for, det som vaare beste Menn hev blødt for, det som me hev vonat, men aldri kunnat tru – det hev me naatt, Fred i Landet, Samarbeid millom Konge og Folk. No vert Kongedømet fast i Landet.
Lat Bakstrævet dundra, dei vil tverrast burt som ein Røyk.
Me vil minnast Dagen, me vil heidra Kongen, me vil takka vaare gjæve Menn. Heider og Heppa fylgje vaar fyrste Mann – Johan Sverdrup. Tvo Dagar skal kransa hans Minne: den 9de Juni 1880 og den 26de Juni 1884; 17de Mai er den 3dje Blomen i denne Kransen. Tri Fargar i Flagget vaart, og tri Festdagar for Folket – denne Jonsokdagen skal inkje verta den minste. No sit det i Styret Menn som hev vaar fulle Lit; kor her vert trygt og godt i Landet! Ein Bonde er komen inn i Kongens Raad.
Fire fullgode Maalmenn hev me fenget i Regjeringi – og so Statsministaren sjølv den 5te. Menn som i Stortinget hev talat so gildt for vaar Sak, og Professor Blix, so varm ein Hug for Maalsaki er det faae som eig, ein Meistar i skriva Landsmaalet; saart vil det norske Samlaget sakna hans gjæve Pen, men Hjelpi hans fær me att paa andre Leider, ingen Talsmann for oss kunde me heller ynskja i Kongens Raad enn han.
Lyfte upp Hovudet Maalmenn og vere hugheile, no tarv ingen blygjast lenger.
No skal Maalsaki verta eit av dei fyrste Arbeid i Landet. Tidi er komi, no norske Menn og Kvende, lat oss arbeida, fast og utføyteleg, so hev me Sigeren i Hende.
Lat oss visa oss som Fridoms verduge Søner.
Striden er endt, Arbeidet skal taka til. Fred og Sæla skal byggja i Dal og Fjord.
------
Nynorsk høgstil anno 1884. Det blei litt meir kvardag og krangel etter kvart.
me hev fenget Johan Sverdrup til Ministar.
Torsdag den 26de Juni Kl. 12 utnemnde Kongen:
Til Statsministar:
Johan Sverdrup, Statsministar i Kristiania.
Generalkonsul Ole Richter, Statsministar i Stockholm.
Til Statsraadar:
Landsdomar Ludvig Daae.
Landsdomar Aimar Sørensen.
Prest Jakob Sverdrup.
Bonde Baard Haugland.
Byrettsdomar Jakob Stang.
Professor Elias Blix.
Lensmann Arctander.
Den tiande er inkje utnemnd endaa.
Det utrulege hev hendt, me kann inkje Gud fulltakka.
Norig hev vunnet att sin Heider fraa forne Dagar, inkje med blodugt Sverd, men med Sanning og Retts gjæve Vaapen.
Fremst skrid no Norig millom Nordlandi, no er me kanskje det friaste Folk i Verdi.
No vert her sælt i gamle Norig, no skal me byggja paa heimleg Tuft.
No skal Kvarmanns Dugleik finna sin Plass; no skal kvart sant Krav i Folket koma til sin Rett.
Det som Mannsaldrar hev stridt for, det som vaare beste Menn hev blødt for, det som me hev vonat, men aldri kunnat tru – det hev me naatt, Fred i Landet, Samarbeid millom Konge og Folk. No vert Kongedømet fast i Landet.
Lat Bakstrævet dundra, dei vil tverrast burt som ein Røyk.
Me vil minnast Dagen, me vil heidra Kongen, me vil takka vaare gjæve Menn. Heider og Heppa fylgje vaar fyrste Mann – Johan Sverdrup. Tvo Dagar skal kransa hans Minne: den 9de Juni 1880 og den 26de Juni 1884; 17de Mai er den 3dje Blomen i denne Kransen. Tri Fargar i Flagget vaart, og tri Festdagar for Folket – denne Jonsokdagen skal inkje verta den minste. No sit det i Styret Menn som hev vaar fulle Lit; kor her vert trygt og godt i Landet! Ein Bonde er komen inn i Kongens Raad.
Lenge, lenge skal dette Styret standa!
Fire fullgode Maalmenn hev me fenget i Regjeringi – og so Statsministaren sjølv den 5te. Menn som i Stortinget hev talat so gildt for vaar Sak, og Professor Blix, so varm ein Hug for Maalsaki er det faae som eig, ein Meistar i skriva Landsmaalet; saart vil det norske Samlaget sakna hans gjæve Pen, men Hjelpi hans fær me att paa andre Leider, ingen Talsmann for oss kunde me heller ynskja i Kongens Raad enn han.
Lyfte upp Hovudet Maalmenn og vere hugheile, no tarv ingen blygjast lenger.
No skal Maalsaki verta eit av dei fyrste Arbeid i Landet. Tidi er komi, no norske Menn og Kvende, lat oss arbeida, fast og utføyteleg, so hev me Sigeren i Hende.
Lat oss visa oss som Fridoms verduge Søner.
Striden er endt, Arbeidet skal taka til. Fred og Sæla skal byggja i Dal og Fjord.
(Fedraheimen 28.06.1884)
------
Nynorsk høgstil anno 1884. Det blei litt meir kvardag og krangel etter kvart.