BlixBlog

Nasjonaldagen i går er eit bra høve til eit gjestespel for den gamle spalta "Dagens Blix". Eg sit på nokre upubliserte Blix-tekstar, mest ungdomsarbeid på dansknorsk. Eit par av dei er sagadikt, og her kjem eit av desse:

Haakon den gode.
1. I Bretland hist ved Doversund
Ung Hakon stod en Morgenstund,
det lyse Blik var vendt mod Fjorden,
mens Tanken søgte hen til Norden.

2. Den fløj til Norges Kyster ud,
men der den mødte tunge Bud:
Fra Norge brat var Freden vegen,
og Luren lød til Hildeslegen. –

3. Thi højlagt gamle Harald var,
den grumme Erik Kronen bar;
for Herredømmet helt at nyde
selv Brødres Blod han lod udgyde.

4. Men Hákon sligt i hjertet skar,
han ganger til sin Fosterfar;
Han Skibe faar, han Sejlet hejser,
fra Bretlands Kongestad han rejser.

5. Da atter han i Norge staar,
til Ladejarlen flux han gaar;
og trofast de hinanden sværge
mod Vold og Ufred Land at værge.

6. Da Folket ungen Hákon ser,
for Harald de ej sørger mer.
”Der er han atter op af Dage;
han atter Norge skal indtage.”

7. Og Norges Mænd de kaared ham;
da maatte Erik fly med Skam,
og Hakon nu til Alles Glæde
indtager Haralds Kongesæde. –

8. Han længe førte Norges Ror,
i Fred og Fejde lige stor,
men størst i grumme Sverdetrætte
paa Karmø, Stord og Freidøslette.

9. Men da han heden maatte gaa,
da sørged Store, sørged Smaa.
Hans Daad blev sunget højt af Skalder,
ham Hákon gode Saga kalder. –

Tromsø, 30/5 58.
[Manuskript i Nasjonalbiblioteket i Oslo, Ms 4to 4483:2]