BlixBlog

Eg har sendt frå meg 2. utkast til kapittel 2 i Blix-biografien: Tromsø (1853-1859). Det kan høve å markere det med ei sår lita historie som eg har oppdaga i løpet av dei siste par vekene. 24. oktober 1858 skriv Blix til sin gode ven Johan Amundsen, lærar og kyrkjesongar i Loppa:

– Af hvad der foregaar udenfor mine egne Vægge, ved jeg kun lidet at sige. Som en Nyhed skal jeg dog melde, at Andrea Høeg er bleven forlovet med – Karl Welhaven. Se der! det var jo ikke saa gal en "Nyhed"; det er jo didhen alle stevne; saanær som jeg. Min Tanke og Hukommelse og kortsagt hele Aand er bleven altfor meget spækket med Gloser og grammatiske Regler, følgelig altfor tør og prosaisk, Skjønhedssandsen og den levende Indbildningskraft altfor mat, eller ialfald for meget hendraget til den graa Oldtid, til Rom og Athene med deres Helte, Talere og Porter, til at jeg skulde kunne sætte den tilbørlige Vyrdnad paa vor Tids Skjønaander. Men forstaar sig, dette her maa ingen Dame have. Det kan jo hende, at jeg engang under gunstigere Forhold kan skifte Sind. Hellerikke maa Du nu finde paa at skrive til Høegs og fortælle at jeg har sagt Dig dette; rigtignok er det blevet offentliggjort her; men derved var det ingenlunde sagt, at de vilde have det til at strække sig ligetil Loppen. –

Her kom jeg nu rigtig til at forlibe mig i Singulariteter og snakke om Ting, jeg ikke forstaar, men tag det ej op i den værste mening; det er sjelden jeg er saa maalsnild og snakkesalig i mine Brever, og har de da tit indeholdt forlidet, saa tør det vel overbæres, at dette indeholder formeget og unyttigt.

Nei, greske gloser og latinsk grammatikk duger dårleg som konversasjonsemne i selskapslivet eller som sjekketriks. Det er nok ikkje tilfeldig at det er nett denne trulovinga som framkallar eit slikt hjartesukk frå Elias Blix. Andrea Høeg (f. 1834), dotter til byens bok- og avistrykkar, var ein av Blix sine to kvinnelege kollegaer på pikeskolen i Tromsø. Det kan nok hende at den unge andrelæraren sende eit og anna augekast i retning av den nesten like unge andrelærarinna, men nokon romanse blei det ikkje av det. Ho kunne på mange måtar vore eit høveleg parti for ein student in spe, men det blir altså ein annan som nyttar høvet.

Carl Fredrik Welhaven er ein av byens mange kjøpmenn. Han er av god Bergensfamilie, den vidgjetne diktaren og noko mindre vidgjetne filosofen Johann Sebastian er storebror hans. Ein annan bror er presten Johann Ernst, som har vore kapellan i Tromsø nokre år. Alliansen Welhaven-Høeg var nok ikkje heilt opplagt: Far til Andrea trykte den liberale lokalavisa Tromsø-Tidende, og prestebror Welhaven hadde vore den Wergeland-inspirerte redaksjonens desiderte yndlingsfiende. Småbyen Tromsø hadde hatt si lokale utgåve av hovudstadens kulturfeide Wergeland-Welhaven. Utropsteiknet til Blix kan altså ha fleire årsaker. Andrea og Carl F. Welhaven gifta seg i Tromsø 18.02.1859 og flytta seinare til hovudstaden, der Welhaven blei overtollbetjent.

Vel, Andrea får få plass i serien for kvinnehistorier det ikkje blei noko av, saman med Nora og Marit. Emma kjem først på banen i slutten av neste kapittel, men ho kjem for å bli!