BlixBlog

Schmückt das Fest mit Maien,/ lasset Blumen streuen,
zündet Opfer an,
denn der Geist der Gnaden/ hat sich eingeladen,
machet ihm die Bahn!
Nehmt ihn ein, / so wird sein Schein
euch mit Licht und Heil erfüllen/ und den Kummer stillen.

Les meir.

18:00 INGER ELISABETH HANSEN: JEG VELGER MEG SALOMOS HØYSANG
Da Inger Elisabeth Hansen utga diktsamlingen I rosen i 1993 brukte hun Salomos høysang som undertekst. Når nå Brageprisvinneren er med i en gruppe av forskere som skal revidere oversettelsen, oppdager hun stadig nye lag i en av bibelens mest poetiske tekster. Eller som Inger Elisabeth Hansen selv sier: Jeg oppdager et land jeg ikke selv har sett, som tydeliggjør det jeg selv holder på med.

(Etter Ringwald og S. Jonassøn.)

Gud Helligaand, i Tro os lær, / Vor Frelsermand alene
Af Hjertet ret at have kjær, / Og hannem saa at tjene,
At vi mod Dødens Grumhed maa / Udi hans dybe Vunder faa
Den Frelse, han fortjente!

Og hvor hører jeg ikke endnu den dag idag den senere saa navngjetne salmedigter Elias Blix's trætte røst – han læste religion med os, i regelen i sidste time –: "Aa sit naa rolig paa bænken da, Caspari!" Sitte rolig paa bænken i sidste time, og det i religion! – ja, det var nok lettere sagt end gjort.

Mere end en gang har denne røst senere i livet lydt i mine øren, naar jeg selv var stedt i samme kasus som lærer, og træt og sliten anropte en elev: "Aa sit naa stille paa bænken, da Ola!"

Første år:
• teologisk encyklopedi (innføring i teologien)
• bibelsk lingvistikk, innleiing, historie, geografi og arkeologi
• det gamle testamentet: tolking av Første Mosebok
• det nye testamentet: tolking av evangelia, Apostelgjerningane, og Romarbrevet
• kyrkjehistorie
Andre år:
• kyrkjehistorie
• det gamle testamentet: poetiske og profetiske bøker
• det nye testamentet: resten av brevlitteraturen
• dogmehistorie
Tredje år:
• det nye testamentet: Hebrearbrevet og Johannes' openberring
• repetisjon av bibeltolking, bibelhistorie og kyrkjehistorie
• symbolikk (studiet av kyrkja sine vedkjenningsskrifter)
• systematisk teologi

I pinsen går hovedarrangementet av stabelen. Det skjer på det gamle kirkestedet Vågan i Lofoten. Der skal begge bispedømmene møtes til en kirkelig storfest. Dit kommer representanter fra alle våre menigheter, kirkelig ansatte og gjester. Målet er å fylle den store Lofotkatedralen i takk og lovsang. Her skal det bl.a. framføres en nordnorsk messe som er laget til jubileet. For de kirkelig ansatte blir det mulighet til å reise nedover til Lofoten med en av de gamle hurtigrutene under mottoet: I samme båt. Jeg kan love at dette blir en storfeiring.
---
Motto for jubileet er ”Kirke for framtida”. Riktig nok skal vi bruke jubileet til å se tilbake på den historien som har vært og preget nordnorsk kirkeliv. Men vi skal først og fremst se framover, mot de utfordringer og oppgaver som den nordnorske kirke står overfor. Vi vil at vår kirke på en sunn måte skal kombinere tradisjon og fornyelse.

---
At ej den hele Oversættelse kan være af en og samme Forfatter, fremgaar klart af de enkelte Bøgers meget forskjellige Beskaffenhed. Pentateuchen er den Del, som er oversat med størst Troskab og Takt og Sprogkyndighed. De historiske Bøger røbe meget mindre Omhu og kun tarvelig Indsigt i det Hebraiske. I Profeterne er Friheden og Vilkaarligheden endnu større, og gaar navnlig i Jeremia over alle Grændser. Af de poetiske Bøger er Proverbia bedst oversat, Psalmerne derimod uden Aand og Poesi, Oversættelsen af Daniel endelig mere en Omskrivning end en Oversættelse. ---

Septuaginta afviger saaledes betydelig fra Originalen. Dens Afvigelser bestaa dels, som allerede berørt, i en altfor stor Frihed, idet den oftere oversætter omskrivende og forklarende og mere søger at gjengive Meningen end den ligefremme Betydning af de enkelte Ord; dels deri, at den læser anderledes end den almindelige Text, og dels endelig deri, at den ej sjelden tillader sig rent vilkaarlige materiale Ændringer. Saaledes forandrer den i Lighed med den samaritanske Text, dog med ejendommelige Afvigelser, Levealderen for de ældste Patriarcher fra Seth til Floden (Gen 5) og ligesaa i Sems Linje (c. 11). Den udfylder af og til Slægtregistrene og forandrer endelig undertiden Ordenen indenfor de enkelte Bøger, saaledes navnlig i Jerem.

"O Gud! Hvorfor forstøder du for stedse; hvorfor ryger din Vrede mod din Græsgangs Hjord? Kom ihu din Menighed, som du erhvervede fordum, din Arvs Stammer, som du forløste, Zions Bjerg, hvorpaa du bor. Ophøj dine Trin til de evige Ruiner! Alt har Fienden fordærvet i Helligdommen. Modstanderne have brølet midt i dit Sammenkomststed; de have sat sine Tegn til Tegn. Han er kjendt som den, der hæver Øxen i Skovens Tykning. – Og nu, deres Billedværk tilhobe have de knust med Øxer og Hammere. De have sat Ild paa din Helligdom; ned til Jorden have de vanhelliget dit Navns Bolig. De have sagt i sit Hjerte: Lader os nedtræde dem tilhobe! De have brændt alle Guds Sammenkomststeder i Landet. Vore Tegn se vi ikke, der er ej mere nogen Profet og Ingen hos os, som ved, hvor længe."

Norwegian three piece NOXAGT come at you with record #2. Bass, drums and viola configured for maximum damage to ear canals. After wowing audiences on their October 2003 US tour, they unleash a monster studio recording that has an amazing diversity of sounds. This record swings hard my friends, rocks like a demon and has some majestic dynamics. "The Iron Point" even has Nils Erga's (Noxagt's viola player) octogenarian grandfather singing on one track!

NOXAGT is for fans of hard rock and swinging unconventional riffage, dirty crawl such as the MELVINS, and single minded pummel like label-mates/touring partners LIGHTNING BOLT.

Kling no, klokka! Ring og lokka!
Ring og lokka frå tusund tårn!
Tona um frelsa! Kalla og helsa,
kalla og helsa med fred Guds born!
Kling no, klokka! Ring og lokka,
ring og lokka frå tusund tårn!

Roots, bloody roots: Akkurat som amerikanske Sunn O))) nylig benyttet seg av norsk folketradisjon på White1 (2003), tar Noxagt sitt jafs av kulturarven med salmedikteren Elias Blix' Kling No Klokka, fremført av Nils Ergas bestefar Hagbard Heien. Erga & co har utvilsomt kommet et godt stykke siden sine tidlige bruddstykke-baserte eksperimenter. Med The Iron Point følger de tendensen fra Turning It Down Since 2001 (2003) med en kort plate bestående av ni fokuserte angrep av kraftfull tungrock, djevelske bratsj-droner og gamle norske folketoner.
(musikkguiden groove.no)

Jesus svarede derfor og sagde til dem: Sandelig, sandelig siger jeg Eder: Ej kan Sønnen gjøre Noget af sig selv, uden hvad han ser Faderen gjøre, thi hvad som helst denne gjør, dette gjør ogsaa Sønnen ligesaa. Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham Alt hvad han selv gjør; og større Gjerninger end disse skal han vise ham, forat I skulle forundre Eder. Thi ligesom Faderen opvækker de Døde og gjør levende, saaledes gjør og Sønnen levende dem han vil. Thi heller ikke Faderen dømmer Nogen, men den hele Dom har han givet Sønnen, forat Alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Hvo som ikke ærer Sønnen, ærer heller ikke Faderen, som ham sendte. Sandelig, sandelig siger jeg Eder, at hvo som hører mit Ord og tror paa den, som sendte mig, han har et evigt Liv, og til Dommen kommer han ikke, men er gaaet over fra Døden til Livet. Sandelig, sandelig siger jeg Eder, at en Time kommer og er nu, da de Døde skulle høre Guds Søns Røst, og de som den høre, skulle leve. Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, saaledes har han givet ogsaa Sønnen at have Liv i sig selv, og han har givet ham Magt til ogsaa at holde Dom, fordi han er Menneskets Søn. –

11.30 a.m. - 1.00 p.m
Norwegian Fairytales
Library - 212
Grethe Wygant will be reading selected Norwegian fairytales by Asbjornsen and Moe, and poems by Elias Blix, Rolf Jacobsen, Hans Borli, Bjornstjerne Bjornson, Einar Skjaeraasen and others. The fairytales and poems will be read in Norwegian and translated into English. Beautiful photographs from Norway will be shown.

Hei!

Jeg er med i en gjeng som består av fire jyplinger i ungdommens vår. Vi bobler over av ungdommelig selvtillit og spilleglede – og vi elsker rapping, dikt og breakdance.

Særlig har vi sansen for gamle salmer, og nå har vi tenkt å gi oss i kast med en salme som min farfar har på CD med Sunnmøre Kristelege Mannskor, nemlig Himmelske Fader.

Denne låten har en ekstrem bra kvalitet over seg. Elias Blix kunne dikte, jammen men.
Vi synes det er viktig å rappe på norsk, og vi rapper både på bokmål og nynorsk. Vet ikke om andre som rapper på sidemål.

Neste lørdag kommer vi til å rappe på Plata. Kom og hør oss kl. 15:00. Ta dere gjerne tid til å lære denne vindunderlige teksten, den er bare helt rå…

Himmelske Fader
Herleg utan like!
Til alle stader når ditt store rike
Stjernor du styrer
Og alt liv som yrer
Alt ned til mauren i mold

Ramnungar ropar
Og du gjev deim mette
Hungrande hopar
Til ditt bord vært sette:
Alt gjev du føda,
Signar landsens grøda,
Sender oss solskinn og regn.

Fader, du sæle
Høgt i himmelstova
Med barnemæle
Me ditt namn vil lova
Takk, at du ville
Med ein faders milde
Taka oss til dine born!

Elias Blix er elles ein så viktig person for Nordland at han var verdig eit hus, så det er mitt forslag på eitt av husa på Lærarutdanninga.

Nå kommer Kine til Mo og Havmanndagene, med en «forteller-konsert» basert på tekstene og historien.
Vokalgruppa Accord skal også være med på konserten.
- Musikken var en hyggelig overraskelse, sier Rita Hovde i Accord.
- Jeg er glad i salmer, men må virkelig ta hatten av meg for Kine Hellebust som komponist. Salmene er virkelig fine, sier Hovde.
- Dessuten er hun jo en veldig god tekstformidler. Hun er jo skuespiller, så det har nok sitt å si.
I tillegg medvirker organist Malcolm Pentelow.

---
Først i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede udbryder der en egentlig Lærestrid i den reformerte Kirke, den saakaldte arminianske, og denne drejer sig da om det Punkt, som indenfor det calvinske System har den største, mest centrale Betydning, Læren om Naadevalget.

Den calvinske Prædestinationslære var vel i det Væsentlige optaget i alle reformerede Bekjendelser, men ikke overalt blev den i Praxis gjort gjeldende med lige stor Skarphed og Konsekvents. --- Saadanne forskjellige Opfattelser føre nu til Sammenstød og Stridigheder, der tildels faa en stor Betydning for den reformerte Kirke. Den vigtigste af dem udbryder i Nederlandene i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede. – Jakob Arminius var fra 1603 Professor i Leyden. Man vidste, at han hyldede den laxere Opfattelse af Prædestinationslæren, og Tilhængerne af det andet Parti foranledigede ham til at udtale sig nærmere om dette Punkt, hvorved det viste sig, at han meget stærkt har afsvækket den absolute Prædestinations Begreb.

--- Arminianismen blev fordømt og dens Tilhængere udstødte af Kirken. --- Dermed var nu Striden afgjort, men Arminianismen var dermed ingenlunde tilintetgjort. Tvertimod faar den endog fra nu af den største Betydning. Dens charakteristiske Ejendommelighed er herefter ej saa meget dens Lære om Naadevalget som meget mere dens Stilling til Kirken og dens Bekjendelse i det hele. Dens Løsen bliver den Enkeltes Frihed for al Symboltvang og navnlig den fri Forsknings Ret. Arminianerme optræde som den videnskabelige Friheds begejstrede og ensidige Talsmænd. ---

--- I den christelige Tro er det altsaa 2 lige væsentlige Momenter, at de gode Gjerninger paa den ene Side ganske vist ere nødvendige, forsaavidt de ere Troens uudeblivelige Livsyttringer, og at Gud derfor i sin Dom tager Hensyn til dem; men at paa den anden Side deres Værd for Gud netop kun bestaar deri, at han i dem ser de organiske Frugter af den Tro, der ejer Christum og i ham Faderens Velbehag. –

Det gjelder her at fastholde den rette Midte lige over for talrige Vildfarelser. Paa den ene Side haver vi de antinomistiske Retninger, der paa den Maade adskille Tro og Gjerninger, som om de aldeles Intet havde at gjøre med hinanden, som om den Troende er i den Forstand hævet over Loven, at dens Krav ej mere ere til for ham, som om han paa Grund af sin Tro var berettiget til at sette sig ganske ud over Loven og gjøre hvad der efter den ("for Lovens Menneske") er Synd. ---

Den anden Hovedvildfarelse gaar den modsatte Vej, idet den sætter Tro og Gjerninger som 2 selvstændige, sideordnede Faktorer for Erhvervelsen af Guds Naade og Velbehag. Denne Lære optræder navnlig i 2 Hovedformer, idet den enten sætter de gode Gjerninger som medvirkende allerede ved Retfærdiggjørelsen, eller dog som Betingelse for Bevarelsen i Naadestanden. ---

Hr. Dr. Blix!

Jeg gratulerer! Med 85 Stemmer er Din Professorgage i dette Øieblik bevilget.

Din
S. Nielsen

Storthingssalen
12-5-79

Det er med oprigtig glæde, vi erfarer, at det kgl. departement har taget spørgsmaalet om religionsundervisningen ved vore gymnasier under overveielse, da vi i alt væsentligt deler hr. biskopens mening angaaende det i flere henseender lidet tilfredsstillende ved den nuværende ordning af denne undervisning og følgelig ikke kan andet ene yde kirkestyrelsens bestræbelser for en forbedring i det bestaaende vor varme tilslutning.
---
Efter det anførte maa derfor bestræbelserne for en forbedring i det bestaaende efter vor mening rettes mod det dobbelte formaal dels at skaffe tid til en grundigere og sikrere tilegnelse af det i middelskolen meddelte lærestof og navnlig da af troeslæren, og dels til at tilveiebringe de fornødne hjælpemidler til en frugtbarere anvendelse af den nu til religionsundervisningen i gymnasierne bestemte tid. Hvad det første punkt angaar, tror vi, at det mindste , som maa fordres, er, at der aabnes eleverne adgang til i alle fald at vedligeholde de tidligere erhvervede kundskaber i den kristelige troeslære ved en grundig repetition af den i middelskolen brugte lærebog. Kunde man saa ved siden deraf vinde plads for en udfærligere gjennemgaaelse af bibelhistorien, vilde det naturlig være saa meget bedre.

Derimod stiller det sig for os mere tvivlsomt, om man under forudsætning af, at den fornødne tid kunde opdrives, bør tilraade indførelsen af en ny, mere tidsmæssig anlagt lærebog. Vi er for vor del tilbøielige til at tro, at man vilde kunne udrette fuldt saa meget ved en fornyet og grundigere gjennemgaaelse af Pontoppidans forklaring. I og for sig anser vi ikke en lærebog med mere dogmatisk tilsnit som fortrinlig egnet til paa det her omhandlede alderstrin at befordre enten en dybere forstaaelse eller en frugtbarere tilegnelse af den kristelige sandhed. Spørgsmaalet er for os væsentlig et rent praktisk, som først med bestemthed kan besvares, naar en brugbar lærebog af den antydede art foreligger. Saa god kunde en saadan bog vistnok blive, at den ubetinget burde foretrækkes for Pontoppidan; men med den tidligere erfaring for øie anser vi det for en fuldt saa nærliggende mulighed, at den kunde faa en form der snarere vilde vanskeliggjøre tilegnelsen og svække interessen og saaledes skade istedenfor at gavne. Vi ved i alle fald, at flere dygtige og erfarne lærere med os deler overbevisningen om, at den ældre latinskole i de senere aar formaaede at bringe mere ud af undervisningen i de øverste klasser ved en grundig repetition af "forklaringen" end tidligere ved de mere systematiske lærebøger, og at det derfor var til ubetinget gavn for religionsundervisningen, at de ældre "lærebøger" eller "omrids" blev afskaffede.

Dog dette er altsammen kun ønsker, hvis opfyldelse er betinget af, at vor skolestyrelse kan skaffe religionsundervisningen et forøget timetal. Men hvad der ogsaa uden dette kan gjøres, og som derfor for tiden maa opstilles som det første og mest paatrængende krav, er, at der snarest mulig sørges for udarbeidelsen af en for vore gymnasier og navnlig latingymnasiet afpasset forklaring over et af evangelierne.

Leipzig, 25de Maj 1872.

Kjære Mor!

Det gaar fremdeles godt, udmærket godt med "Børnene vore". Storbarnet er nu helt kjæk og rask; imorgen skal hun faa Lov at gaa ud en Tur, hvis ellers Vejret bliver godt; og Lillebarnet – ja det er meget til Karl, han drikker og sover og skriger lidt til en Forandring, sandsynligvis fordi han ikke liker Tydskerne; dog synes han at trives udmærket godt iblandt dem, han er allerede saa rund i Kinderne som den fulde Maane, og saa lang, at Kurven begynder at blive ham for kort. Du kan tro, det er morsomt at se Emma sidde og betragte ham; ret som det er, kalder hun paa mig, og naar jeg da kommer til og spørger, hvad hun ønsker, saa er det bare det, at jeg skal se, hvor vakker Gutten er!
---------------
Brev frå Elias Blix til Marie Saxen Hansen, Universitetsbiblioteket i Bergen Ms. 1857a

Gårsdagens Blix
Send ein kommentar.

P. S. til Hans. Kjære Hans! Jeg nødes nok til at gjøre Brug af Dit venlige Tilbud engang i Vinter om at laane mig nogle Penge; jeg troede rigtignok jeg skulde have klaret mig til Udgangen af Juni; men den sidste Tid har trodset alle Beregninger, og Pengerne hagle daglig ud, saa jeg frygter for, det er saa vidt, at jeg klarer Maj. Jeg maa derfor allerede nu bede om Din Assistance. For at være sikker, tror jeg at maatte bede om 150 Spdl. Kan Du ikke saa Meget, saa laan mig hvad Du kan og vær saa snild at kjøbe derfor hos Heftye Akkredition lydende paa mit Navn til Vetter & Co. i Leipzig. Kan Du gjøre dette saa snart som muligt, vil jeg være Dig usigelig forbunden, og jeg vil gjøre min yderste Flid for snarest muligt at betale Dig det igjen. Det er rigtignok et stort Offer, jeg kræver af Dig; men jeg ved Du vil gjøre Dit Bedste. Lad mig i ethvert Falt strax faa høre dit Svar. Og vær saa venligst hilset fra

Din
Blix.

Leipzig, 19. Maj 1872.

Kjære Mor!

Vi har idag første Pintsedag, og det er vort inderligste Ønske, at Du maa have en ligesaa glædelig Høytid som vi. Ja, her er bare Glæde og Lykke, Gud være Lov og Tak! – og det Eneste, som vi endnu kunde ønske for at fuldstændiggjøre vor Lykke, var at have Dig og vore andre Kjære om os, forat I kunde dele den med os, dog det vil vel med Guds Hjælp snart forundes os. Emma har nu været oppe en hel Uge ... hun er nu oppe hele Dagen og er svært rask og kjæk; hun begynder ogsaa at faa bedre Appetit, og om 8 Dage skal hun faa Lov at gaa ud og spadsere, saa meget hun orker. Den Lille var allerede igaar ude paa Tur; efter Doktorens Anordning tog Vaagekonen ham paa Armen og bar ham ud i Parken, medens vi stod ved Vinduet og saa paa, hvor stolt han spadserede under de gamle Egetrær lige udenfor os; vi har fuldkomment Sommervejr, og Turen syntes at bekomme ham særdeles vel; han knejsede saa højt med Nakken, at det var en Lyst at se det, og sov særdeles godt bagefter. Forøvrigt sover han ikke stort om Dagen, han er bestandig tørstig. Det er rigtig godt at Emma har rigelig Melk, for der skal meget til at mætte den Karlen. Naar han suger, klunker det som i en tom Tønde; men saa trives han ogsaa godt; han har allerede godt Huld, og han bliver sødere for hver Dag. Emma kan ikke se sig mæt paa ham og finder naturligvis hver Dag en ny Lighed mellem ham og mig ...
---------------
Brev frå Elias Blix til Marie Saxen Hansen, Universitetsbiblioteket i Bergen Ms. 1857a

Gårsdagens Blix
Send ein kommentar.

Derimod er det ikke videre rart med hendes Appetit; vi faar hende næsten ikke til at spise andet end lidt Melkesuppe med lidt Hvedebrød til samt en kop Kakao med et Stykke Kage; i de sidste Dage har hun dog nydt en Kop god Bouillon, og idag spiste hun da den omtalte Barselsuppe. Hvad denne egentlig bestod af, skal jeg ikke kunne sige, thi jeg maa bekjende med min Landsmand, den nordlandske Præst Peder Dass:

"I kongeligt Kjøkken jeg aldrig har vært
og blev ej af fremmede Mestre oplært
en Suppe paa Tydsk til at koge;"

men Vaagekonen paastod, at det var noget aldeles Extraordinært, og saa maa jeg jo tro det, skjønt det for mine ukyndige Øjne saa ud som almindelig Kjødsuppe med Boller og Kalvenyrer i; ja, den tydske Mad er vel rar, kan Du tro! dog det kan Emma langt bedre end jeg skildre Dig; hun har sagt Tydskerne ligeud, at de aldeles mangler Evne til at lave spiselig Mad, og derimod saaledes skildret alle de norske Herreretter for dem, at vor Værtinde ganske bestemt tror, at "Norwegen" er et Land, der flyder af Melk og Honning, saa jeg ofte har haft mine store Løjer deraf.

Leipzig, 12te Maj 1872.

Kjære Mor!

Du længes vel, kan jeg tænke, efter at høre hvordan det staar til med Emma-Barnet vort, og jeg vil derfor strax begynde med at fortælle, at Alt gaar særdeles godt. Tænk, idag har hun for første Gang været oppe et Par Timer ved Middagstid og spiste den "Barselsuppe", som Frøken Wappler (en Kusine af Fru Pöschel) havde kogt i Dagens Anledning. Det var i Førstningen, som om Benene ikke rigtig vilde bære hende; men det gik dog over Forventning, da hun først havde øvet dem lidt, og hun kunde nok siddet længer oppe, men jeg syntes, det var bedst at være saa forsigtig som muligt, – saa fik vi hende da til Sengs igjen og nu sover hun en god liden Middagslur. Den Lille er ogsaa falden i Søvn, Vaagekonen er gaaet hjem for at spise, og jeg vaager over begge Børnene mine; det er det kjæreste Arbejde, jeg nogensinde har udført! Gutten er idethele roligere og sover langt mere regelmæssig end før, saa at Mama kan faa den nødvendige Ro.
---------------------
Brev frå Elias Blix til Marie Saxen Hansen, Universitetsbiblioteket i Bergen Ms. 1857a

Gårsdagens Blix
Send ein kommentar.

Ja, min kjære Emma har nu mer end nogensinde vist sig som Heltinde og er bleven mig dobbelt dyrebar; det er et velsignet Barn, Gud lønne hende rigelig for hvad hun har lidt!

Strax efter Fødselen kom Cathinka igjen til os og blev yderlig forbauset ved at høre, at det Hele allerede var over. Hun fik kun Lov til at give Emma og Gutten et Kys og saa afsted igjen! (Gjordemoderen holder stræng Justits). Ogsaa i dag har hun og Frk. Hoffeldt[?] besøgt os men da Emma sov, fik de ikke tale med hende.

Og slig en Gut! Han er saa stor og tyk, at Fru V. sagde, han saa ud som om han var mindst 6 Uger gammel, og saa stærk, at han tog Theskeen fra mig, da jeg igaar skulde give ham Sukkervand, kort sagt, han er rigtig en liden Helt; men det er jo heller ikke at undres paa, da han har min "Heltinde" til Moder.
---
For Resten skulde jeg nok ønske, at den lille Herre vilde bruge sin Røst med lidt mere Moderation og unde sin Mama noget mere Ro; dog har hun sovet ret godt i den forløbne Nat og sover ogsaa nu (paa Formidd. Kl. 11 ½). Idethele synes Alt, Gudskelov! at gaa regelmæssig og godt, og Fru Vollstädt er ogsaa idag særdeles vel tilfreds.

Men Kl. 1 om Natten vækker hun mig og siger, at hun tror, hun er bleven barnesyg; jeg stod da op og tænkte strax at hente Gjordemoderen, Fru Vollstädt, som heldigvis bor tæt ved os; imidlertid syntes det ikke at ville blive Alvor af for det Første; hun var nok syg, men Krisen var aabenbar ikke saa ganske nær endda; saaledes forløb Morgentimerne. Først omkr. Kl. 4 begyndte Veerne at indfinde sig med regelmæssige Mellemrum. Nu fik jeg i en Fart vækket Pigen for at være hos Emma, og saa løb jeg til Fru Vollstädt; men det var snarere sagt end gjort; jeg maatte gjennem 2 Porte med 2 meget søvnige Portnere, og da jeg saa endelig naaede Maalet, var Fru Vollstädt ikke hjemme, men var kl. 12 bleven hentet til en Anden langt borte i den modsatte Ende af Byen; hun har i Parenthese sagt meget stærk Søgning; blot i de 3 første Dage af Maj har hun hjulpet 5 Gutter og 1 Pige til Verden. Nu, hvad var at gjøre? Jeg lod hendes Mand løbe efter hende det bedste han orkede (imidlertid havde jeg allerede før skaffet mig Adressen til en Anden, om det skulde knibe). Heldigvis var hun netop færdig paa det andet Sted, da hendes Mand naaede frem, og Kl. lidt over 5 var hun hos os. Fra nu af gik det Slag i Slag, saa regelmæssigt og normalt, at Professor Credé vilde have fundet det efter alle Kunstens Regler – som Gjordemoderen udtrykte sig, og Kl. 9 var Gutten der. Hun sagde, det var en usædvanlig let Fødsel, navnlig da det var første Gang og Gutten var saa stor, og vist er det, at af de ikke ganske faa Fødende, som jeg har hørt, har Ingen skreget saa lidt som Emma. Imidlertid er det jo altid en haard Proces, og Du kan tro, jeg havde rigtig ondt av vort kjære Barn, saalænge det stod paa. Ret som det var, spurgte Emma: "Kommt er nicht bald" (kommer han ikke snart!); og ligesaa regelmæssig svarede den Anden: Ja wohl, er wird sicher kommen (kommer nok)", indtil Gutten med et vældigt Skrig overbeviste os om sin Kommen.

Ja, tænk det blev virkelig Gut, som Du havde spaaet, kjære Mina!

Leipzig, 4de Maj 1872.

Kjære Mor!

Jeg har nok ofte tænkt paa at skrive Dig til, men det er dessverre ikke blevet noget af før nu, og det kunde vel ogsaa være saa temmelig overflødigt, saalænge Emma var frisk, thi det kjære Barn var flittig for os begge; der hengik næsten ingen Dag uden at hun nedskrev nogle Linjer til Mor, og vidste hun ogsaa bedre end jeg at skrive netop saaledes, som det interesserede Dig. Nu derimod, da Din lille Generalkorrespondent har faaet Forfald, iler jeg med at udfylde hendes Plads – saa godt jeg kan. – Saa har da vor kjære Emma skjenket mig en Søn og Dig en Dattersøn; jeg er ganske fornøjet af Glæde, og jeg ved, Du er det ikke mindre. Vi har ogsaa al Grund til at takke Gud; thi han har hidtil gjort alle Ting vel, og han vil ogsaa fuldføre hvad der saa godt er begyndt – det er mit faste Haab.
---------------------
Brev frå Elias Blix til Marie Saxen Hansen, Universitetsbiblioteket i Bergen Ms. 1857a

Fredagens Blix.
Send ein kommentar.

• eit brev til Elias Blix frå gamlelæraren hans, Hans Hansen i Gildeskål (25.10.1878)
• eit brev til Lars Eskeland (det er han som har samla alt dette materialet) frå Peder Ravik, Gildeskål 27.12.1923 [Forklåring, 10.05.2004: Peder er brorson til Elias Blix, son av einaste heilbroren hans, Ole Ravik]
• handskrivne utdrag av breva frå Elias Blix til Johan Amundsen ved dottera Marie Blix (januar 1920)
• 6 konseptsider med Elias Blix' handskrift, sannsynlegvis til tale i Stortinget for å gje Anton Chr. Bang eit ekstraordinært professorat i norsk kyrkjehistorie
• eit par kladdeark med Elias Blix si handskrift
• trykt song "Ved Signe Bangs Bryllup med Pastor Gustav Dietrichson 24de Juni 1901", signert E. B.
• trykt song "Ved Mad. Marie Hansens Jordefærd den 27de November 1873".
• Trykt program "Ved Professor Dr. E. Blix's Begravelse den 28de Januar 1902"
• diverse fotografi frå Gildeskål
• Bladet "Nordlands Trompet", utgjeve av Den nordlandske Forening i Kristiania, årgang 1-2, 1884-1885. Biografi over nyslått statsråd Elias Blix i nr. 5-6/1884
• diverse småtrykk av nekrologar og gamle artiklar om Elias Blix.

Hans vilde for eksempel ha det varmt på værelset, mens Helge vilde ha det kaldt. Da den ene sørget for å stenge ovnstrekken, så den ikke kunde reguleres mere, boret den andre hull i ovnen. Helge gikk som regel av med seiren, da han ganske enkelt bare behøvet å nippe lorgnetten av Hans for å gjøre ham kampudyktig.